Profil  -   Udstillinger


Profil - Ulla Leisner født i Norge

Jeg tager udgangspunkt i noget, jeg har set eller noget jeg følelsesmæssigt har engageret mig i, en idé, jeg har fået eller noget samfundsmæssigt, der optager mig.

Mine motiver har ofte rod i en naturoplevelse eller relationer mellem mennesker.

Jeg interesserer mig for tidligere kulturer og kulturer andre steder på kloden. Dette bidrager tillige til inspiration.

Farver er væsentlige i mit univers. Udtrykket kan fremstå figurativt eller nonfigurativt. Motivet styrer den stil, jeg maler i.

Jeg arbejder mest med olie og akvarel, men til tider også med grafik og skulptur.

Ligeledes har jeg gennem årene malet mange børneportrætter på bestilling, og er stadig åben for nye bestillinger.

Jeg har foretaget studierejser til Italien og Grækenland og har haft et en måneds studieophold på Det Danske Institut i Damaskus.

Jeg er uddannet - og har virket som billedkunstlærer. De senere år har jeg, ved siden af at være udøvende, læst kunsthistorie på Kbh. Universitet.